AI i din smartphone: Hvad kan det, og hvad betyder det for fremtiden?

AI i din smartphone: Hvad kan det, og hvad betyder det for fremtiden?
Læsetid: 6 min
-
5/6/2025

AI, også kendt som kunstig intelligens, har overtaget verden med storm, og der er ingen tvivl om, at det er kommet for at blive!

Men hvad er det, og hvordan fungerer det i den smartphone, herunder iPhones og Android-modeller? Læs videre her og bliv klogere på AI i din smartphone samt hvad du kan forvente af AI i fremtiden! 

Hvis du oplever problemer med din telefon, tablet eller computer bør du komme forbi en vores Walk-In forretninger i henholdsvis:

Her sidder vores erfarne, certificerede og dygtige teknikere klar til at hjælpe dig, og de kan med sikkerhed løse dit problem – uanset hvad der er sket!

Kontakt
os allerede i dag og hør mere om hvordan vi kan hjælpe med at reparere din enhed!

Hvad er AI?

AI er forkortelsen af det engelske begreb artificial intelligence, der på dansk oversættes til kunstig intelligens, som er maskiner og computerprogrammer, der efterligner den menneskelige intelligens på flere parametre. 

Det gælder eksempelvis evnen til abstrakt tænkning, analysering og sprogbeherskelse, der tillader AI at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig tænkning. Det kan eksempelvis være opgaver som:

  • Lære af erfaringer (maskinlæring)
  • Forstå sprog (eksempelvis tale- eller tekstgenkendelse)
  • Genkende billeder og mønstre
  • Træffe beslutninger eller forudsige noget baseret på data

Andre eksempler på AI kunne være en smartphone-assistent som Siri eller Google Assistant, Netflix der anbefaler film baseret på dine tidligere valg, chatbots der svarer på kunders spørgsmål og selvkørende biler, der bruger AI til at navigere.

Hvad kan AI i din smartphone i dag?

Udover at være din personlige assistent via Siri, Google Assistant eller Samsung Bixby, benytter din smartphone også AI på andre måder: 

  • Kamera og billedbehandling: AI forbedrer billeder i svagt lys, stabiliserer videoer og genkender objekter. Funktioner som portræt-mode er eksempelvis drevet af avancerede AI algoritmer. 
  • Batteristyring: AI optimerer også din smartphones batteriforbrug baseret på din brugeradfærd. Det gør den blandt andet ved at justere baggrundsprocesser og styring af app-aktiviteter, når telefonen er inaktiv.
  • Sikkerhed og privatliv: AI forbedrer også sikkerheden og dit privatliv på din smartphone. Det sker gennem funktioner som ansigtsgenkendelse og fingeraftryksscanning, også kaldet biometrisk autentifikation, der giver en sikker og bekvem måde at låse enheder op og få adgang til følsomme oplysninger.

Med udgangspunkt i ovenstående AI-funktioner, kan man roligt sige, at AI ikke længere er en futuristisk funktion, men en integreret del af vores daglige liv. AI gør vores enheder smartere og mere brugervenlige, og det er under konstant udvikling.

Fremtidens AI-smartphones: Hvad kan vi forvente?

Der er i hvert en ting der er sikkert, og det er, at vi fremover kan forvente en øget AI-integration i vores smartphones, hvilket både gælder for iPhone og Android-modeller

Allerede nu har Apple eksempelvis introduceret deres nye AI-system kaldet Apple Intelligence, hvor brugere med den nyeste iPhone (16), iPad og Mac med det dertilhørende nyeste styresystem blandt andet kan bruge Apple Intelligence til at finpudse tekster, opsummere notifikationer, mail og beskeder samt meget mere.

Nogle Android-modeller har også samme former AI-systemer integreret, der tillader brugeren at anvende samme type AI-funktioner som Apple Intelligence, hvilket betyder, at idéen altså er den samme.

Du kan derfor godt forberede dig på, at AI vil blive en større del af din hverdag inden for de næste år, da AI-væksten spås til at udgøre 54% af det globale marked i 2028.

Derudover vil du komme til at se flere og flere innovative AI-enheder i form koncepttelefoner, der udfordre de traditionelle smartphone-designs. 

Etik og privatliv: Udfordringer ved AI i smartphones

Selvom AI er kommet for at blive, medfølger teknologierne stadig en række bekymringer, herunder spørgsmål om databeskyttelse. AI kræver eksempelvis adgang til personlige data for at kunne udvikle sig, hvilket ikke falder i god jord blandt mange myndigheder.

EU har eksempelvis etableret AI Act, som er en ny lov, der skal sikre, at AI bruges på en sikker og ansvarlig måde i EU. Loven opstiller derfor regler for udvikling og anvendelse af AI og klassificerer AI-systemer i forskellige risikokategorier, hvor de med høj risiko får strengere krav.

Vil du gerne vide mere om AI i din smartphone?

Hvis du gerne vil vide om AI i din smartphone, skal du være velkommen til at kontakte FixPhone, hvor vi så vidt muligt vil forsøge at svare på spørgsmål om dette.

Du kan også læse blogindlægget: “iOS 18: Hvad er nyt, og hvad kan du forvente af den nyeste iPhone-opdatering”, hvor vi også kommer ind på AI i iPhones.

Er du blot på udkig efter at få repareret din enhed, står vores erfarne og professionelle teknikere også klar til at hjælpe dig med dette – uanset hvilken skade, din enhed har fået.

Ofte stillede spørgsmål om AI i din smartphone

Hvad er AI på telefon?

AI (kunstig intelligens) i smartphones refererer til funktioner, der lærer af dine vaner og tilpasser sig dine behov. Det kan være alt fra automatisk billedforbedring og realtidsoversættelse til stemmeassistenter og personlig assistentfunktioner. For eksempel kan Galaxy AI på Samsung-telefoner tilbyde funktioner som "Circle to Search", hvor du kan cirkle et objekt på en skærm for at få information om det. 

Hvordan installerer jeg AI?

AI-funktioner er ofte forudinstalleret på nyere smartphones. For Samsung-enheder kan du aktivere eller opdatere Galaxy AI ved at gå til Indstillinger > Softwareopdatering > Download og installer. Efter opdateringen kan du finde AI-funktionerne under Indstillinger > Galaxy AI. 

Hvilke Samsung-telefoner får AI?

Samsung har udvidet Galaxy AI til flere modeller. Ud over de nyeste Galaxy S25 og S24-serier understøtter også ældre modeller som S23, S22 og S21 visse AI-funktioner. Galaxy A56 og A36 5G er blandt de nyeste A-seriemodeller med AI-understøttelse.

Hvorfor FixPhone?

FixPhone har eksisteret i over 10 år & udført mere end 150.000 reparationer. Tager man et kig på Google, Facebook og TrustPilot ligger FixPhone i den absolutte top på kundetilfredshed blandt vores kollegaer. Vores værksteder er lokalt forankret i de byer vi ligger i. Vi støtter både lokalt foreningsliv og NGO'er. FixPhone har fx. været fast erhvervssponsor hos Danske Hospitalsklovne, Børns Vilkår og Røde Kors i mange år.

1
2 års garanti

Modtag 2 års reparationsgaranti på alle udførte mobilreparationer.

2
Hurtig reparationstid

Vi bestræber os på, at klare en reparation på under 60 minutter uden forudgående aftale.

3
En miljøvenlig løsning

Vi bestræber os efter at være et miljøvenligt alternativ i en ellers forurenende industri.