Skal din computer sælges, gives videre eller er den bare blevet alt for langsom? Så kan en nulstilling være løsningen. Men inden du går i gang, er der nogle vigtige ting, du bør huske. I dette indlæg guider vi dig trin for trin til, hvordan du nulstiller din PC korrekt, og hvad du skal være opmærksom på undervejs.
Hvad skal du huske inden du nulstiller din PC?
En nulstilling – eller fabriksgendannelse – betyder, at alt slettes fra din computer. Derfor er det vigtigt at forberede sig ordentligt. Her er 3 gode råd:
Tag backup af dine filer
Inden du nulstiller, bør du tage en sikkerhedskopi af dine billeder, dokumenter og programmer. Du kan bruge en ekstern harddisk, USB-nøgle eller cloud-tjenester som OneDrive eller Google Drive.
Log ud af dine konti
Det er vigtigt at logge ud af din Microsoft-konto og andre programmer, så du undgår aktiveringsfejl eller sikkerhedsproblemer, når du starter computeren igen.
Tjek strøm og internet
Sørg for, at din PC er tilsluttet strøm under hele processen – især hvis det er en bærbar. En stabil internetforbindelse er også en fordel, når du skal hente opdateringer eller geninstallere Windows.
Sådan nulstiller du din PC (Windows 10 og Windows 11)
Uanset om du bruger Windows 10 eller Windows 11, er processen for at nulstille computeren næsten den samme:
- Klik på Startmenuen → vælg 'Indstillinger'
- Gå til System og klik på 'Genoprettelse'
- Under “Nulstil denne PC”, klik på 'Kom i gang'
- Vælg:
- Behold mine filer: Windows geninstalleres, men dine filer forbliver. Programmer og indstillinger fjernes.
- Fjern alt: Alt slettes. Bruges typisk ved videresalg eller alvorlige problemer.
- Vælg om du vil bruge skybaseret geninstallation eller lokal.
- Følg vejledningen og klik 'Nulstil'
Når processen er færdig, vil din computer være nulstillet og klar til opsætning. Det kan tage mellem 30 minutter og et par timer afhængigt af maskinens hastighed og valg mm.
Få hjælp til nulstilling hos FixPhone
Hos FixPhone tilbyder vi professionel hjælp til dig, der har brug for at nulstille din PC, fabriksgendanne din bærbare, eller bare gerne vil have en gennemgang af mulighederne. Vi arbejder med både Windows 10 og Windows 11 og kan hjælpe uanset mærke og model, og du kan finde mere information og bestille tid mm. ved at vælge din computer på reparationsoversigten her.
Har du spørgsmål eller ønsker vejledning er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70 34 56 03, info@fixphone.dk, gennem kontaktformularen og på Facebook. Du er også velkommen til at besøge os i en af vores butikker i Hillerød, Helsingør, Lyngby, Køge eller Roskilde.