Oplever du, at din smartphone hurtigt løber tør for strøm, eller at den slukker uden varsel, selvom batteriprocenten ikke er lav? Så er det meget sandsynligt, at batteriet er blevet slidt. Batteriet er en af de dele på en telefon, der bliver slidt hurtigst, og det er helt normalt, at ydeevnen falder over tid.
I dette blogindlæg forklarer vi, hvornår det giver mening at få skiftet batteriet på din smartphone, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår et batteriskift kan give din telefon nyt liv.
Hvorfor bliver et mobilbatteri slidt?
Alle smartphones bruger lithium batterier, som har en begrænset levetid. Hver gang du oplader din telefon, bruges en lille del af batteriets kapacitet. Over tid betyder det, at batteriet ikke længere kan holde samme mængde strøm som før.
Flere ting kan fremskynde slid på batteriet. Hyppig opladning, hurtigopladning, varme, kulde og brug af tunge apps slider alle på batteriet. Derfor er det helt normalt, at en telefon efter et par år ikke længere holder strøm som da den var ny.
Typiske tegn på at batteriet bør skiftes
Der er flere klare tegn på, at dit batteri er ved at væreslidt. Mange oplever for eksempel, at telefonen:
- Skal oplades flere gange dagligt
- Mister strøm meget hurtigt, selv ved let brug
- Slukker pludseligt, selv ved 20 eller 30 procent
- Bliver meget varm under opladning eller brug
- Oplader langsomt eller uregelmæssigt
Hvis du oplever flere af disse problemer, er det oftebatteriet, der er årsagen, og ikke selve telefonen.
Hvor længe holder et smartphone batteri normalt?
De fleste mobilbatterier er designet til at holde omkring to til tre år ved almindelig brug. For nogle holder batteriet længere, mens andre oplever problemer tidligere, afhængigt af hvordan telefonen bruges.
Hvis din telefon ellers fungerer fint, og du er glad for den, kan et batteriskift være en rigtig god løsning. Det er ofte nok til at få telefonen til at føles markant bedre igen, uden at du behøver at investere i en helt ny model.
Hvornår giver et batteriskift mening
Et batteriskift giver især mening, hvis:
• Telefonen er under fire år gammel
• Ydeevnen stadig er god
• Skærmen og andre dele er i god stand
• Du ikke oplever alvorlige hardwareproblemer
I disse tilfælde kan et nyt batteri forlænge telefonens levetid betydeligt og gøre hverdagen langt nemmere, fordi du ikke konstant skal tænke på opladning.
Hvornår bør du overveje en ny telefon
Der er dog situationer, hvor et batteriskift ikke er den bedste løsning. Hvis telefonen er meget gammel, ikke længere modtager opdateringer, eller har flere alvorlige skader, kan det være bedre at overveje en ny telefon.
Hos FixPhone rådgiver vi altid ærligt, så du ikke bruger penge på en løsning, der ikke giver mening for dig på længere sigt.
Undgå at skifte batteri selv
Selvom der findes mange, gør det selv videoer på nettet, fraråder vi at skifte batteri selv. Moderne smartphones er tætte, komplekse og følsomme over for fejl. Et forkert greb kan føre til skader på skærm, stik eller andre interne dele, og i værste fald kan batteriet tage skade.
Ved professionelt batteriskift sikrer du, at batteriet monteres korrekt, og at telefonen fungerer optimalt bagefter.
Få hjælp til batteriskift hos FixPhone
Er du tvivl om, hvorvidt dit batteri bør skiftes, eller vil du sikker på at få gjordt det korrekt? hos FixPhone tilbyder vi professionelt batteskift på smartphones og hjælper dig at vurdere, om det er den rigtige løsning for dig.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en ærlig vurdering, inden du beslutter dig for reparation.
Skriv via kontaktformularen eller kig forbi en af vores butikker på Sjælland, hvor vores erfarne og certificerede teknikere står klar til at hjælpe med din Smartphone:
Læs også: Min telefon lader ikke op: Fejlfinding af ladeport, kabel og adapter

