Har du oplevet, at kameraet på din iPhone pludselig ryster, larmer eller har svært ved at fokusere? Det kan gøre det næsten umuligt at tage skarpe billeder eller optage video.
Problemet opstår oftere, end man skulle tro og skyldes typisk en konkret fejl i hardwaren.
Hvad skyldes fejl i iPhone kameraet?
Den mest almindelige årsag er fejl i kameraets stabiliseringssystem. Moderne iPhones er udstyret med optisk billedstabilisering, som fysisk bevæger kameralinsen for at sikre skarpe billeder. Hvis denne mekanisme bliver beskadiget, kan det få kameraet til at vibrere eller “hoppe”, når du åbner kamera-appen. Problemet opstår ofte efter et tab, hvor selv et mindre slag kan påvirke de følsomme komponenter i kameraet.
Andre mulige årsager til at kameraet ryster
I nogle tilfælde kan problemet også skyldes tredjepartsapps, der bruger kameraet forkert. Det ses typisk, hvis kameraet kun ryster i bestemte apps. Derudover kan magnetiske covers eller tilbehør påvirke stabiliseringen og skabe forstyrrelser.
Hvad kan du selv gøre?
Start med at teste kameraet i den almindelige kamera-app. Hvis problemet kun opstår i én app, kan det være en softwarefejl. Du kan også prøve at genstarte din iPhone og fjerne eventuelt cover eller tilbehør. Hvis kameraet stadig ryster konstant, er det som regel ikke noget, du selv kan løse.
Hvornår skal kameraet repareres?
Hvis din iPhone ryster hver gang, du åbner kameraet, er det typisk tegn på en defekt kameramodul. Hos FixPhone ser vi ofte denne type fejl, og løsningen er i de fleste tilfælde en udskiftning af kameraet – hvilket hurtigt får din iPhone til at tage skarpe billeder igen.
Du er velkommen til at kontakte os eller kigge forbi en af vores butikker i Hillerød, Helsingør, Lyngby, Køge, Frederikssund eller Roskilde, hvor vores erfarne teknikere står klar til at hjælpe. Du kan også finde din model og booke tid her på reparationsoversigten.

